Aabenraa Skoleorkesters Venner har primært til formål at støtte det sociale samvær i orkestret. Dette gøres dels moralsk og økonomisk, dels ved praktisk arbejde, som ligger uden for orkesterlederens normale arbejdsopgaver.
Foreningens medlemmer er hovedsageligt forældre til nuværende medlemmer, tidligere orkestermedlemmer og andre interesserede, der ved medlemsskab ønsker at støtte Aabenraa Skoleorkester.
Der afholdes hvert år i januar kvartal en generalforsamling. Her vælges der en bestyrelse, der står i spidsen for de forskellige aktiviteter.
Det koster 100 kr. årligt for husstanden at være medlem af Aabenraa Skoleorkesters Venner. Ønskes medlemskab kan formanden Jens Nørgaard kontaktes på telefon 20 25 03 43 eller via e-mail: j.noergaard@mail.dk